fredag den 21. december 2007

Uveal Melanom

Der er identificeret tre typer af kræft i øjet. Én, der optræder i irisen (Iris Melanom); den mest almindelige, som opkommer i pigmentceller i årehinden (Choroidal Melanom) og over tid fører til tab af syn; og én der ses i akkomodationsmusklen, som åbner og lukker linsen (Cilia Melanom).

Ca. 7 ud af 1.000.000 rammes i de Nordiske lande hvert år af malign uveal melanom - "ondartet øjenkræft". Forholdstallet er en anelse mindre i lande længere mod syd. Lægerne er ikke sikre på hvorfor, men blandt folk med blå øjne, som er mere gennemskinnelige for UV-stråling, ses en større forekomst af Uveal Melanomi. Da Uveal Melanomi regnes som en form for hudkræft (melanom), af hvilken der findes større forekomst blandt mennesker, som har opholdt sig meget i solen, kunne man spekulere, at den en anelse højere forekomst blandt nordboere skyldes, at vi er mere blåøjede. Men... det er ren spekulation.

"Melanomer i strålelegemet og årehinden vokser frem i løbet af adskillige måneder. Når de opdages, vil deres størrelse ofte afhænge af, hvor de har siddet i øjet. Svulster nær øjets synscenter - den gule plet - opdages hurtigt og medens de er små. Svulster i og lige bag strålelegemet kan ikke opdages af patienten selv og når derfor at blive ret store. Bliver et malignt melanom ikke behandlet, vil det vokse gennem nethinden, senehinden og ind i synsnerven. Over mange måneder vil dette føre til blindhed, grøn stær og stærke smerter." [citat]

En ubehandlet tumor (kræftsvulst) vil uværgeligt metastasere - det er kun et spørgsmål om tid. Det vil sige, at den sender maligne celler ud i kroppen - egoistceller, kunne man kalde dem, som kun er optagede af egen vækst, og tilsyneladende ikke har nogen som helst positiv funktion i eller for en levende organisme. Kommer blot én af disse celler et andet sted hen i kroppen, hvor vækstbetingelserne er gode for den, vil den begynde at dele sig og skabe metastaser - dvs. sekundære kræftceller og siden tumorer. Disse vil bevare deres karakteristiska fra den primære tumor, hvorfor man f.eks. kan finde strubekræftceller metastaseret i lungerne som sekundære tumorer. Eller Uveal Melanom-celler i leveren.

Ingen kommentarer: