lørdag den 22. december 2007

At være pårørende, 1

Jeg drømte, at jeg var i en ørken i et murstenshus.

Forinden afrejsen havde jeg kunne vælge at være én af to på ydersiden identiske personer; den ene var hul, en basismodel, mens den anden var fuldstændig, hel. Jeg valgte den fuldstændige, og dyrere model

Jeg rejste sammen med en gruppe. og vi indlogerede os i et lejet hus. Vi lagde os alle til at sove, og da jeg vågnede, havde de andre forladt huset.

Jeg vidste ikke, om jeg turde forlade huset - om andre end os havde nøgler til huset, og vores ting således ville forsvinde, hvis jeg som den sidste forlod huset. Skulle jeg vente, til de andre kom tilbage, eller skulle jeg tage mine egne ting med, hvis jeg gik ud?

Jeg gik ud uden ejendele, men blev lige i nærheden af huset, til de andre kom tilbage.

--
Jeg føler ingen frygt, men jeg investerer en meget stor mængde energi i at gøre kræften synlig for min mor. Jeg er pt. ligeglad med andre aspekter af mit liv - f.eks. mit nye liv på Samsø og behovet for at falde til ro dér og finde mig noget at lave og tjene penge på - men på et eller andet tidspunkt bliver det hverdag igen, og så skal jeg kunne leve med ikke at kunne gøre mere; at alting vil have den gang i hverdagen, som min mor er i stand til, psykisk, fysisk.

Jeg tror, jeg gør det her - investerer mig i afklaringsprocessen - for at det ikke skal blive en brat opvågnen for nogen af os. Men netop fordi jeg bruger så meget energi på det, kan det risikere at blive sådan. Drømmen siger mig noget om omsorg. At ingen kan gøre det alene, og at man er nødt til at forlade sig på andre - "hold the fort" som man siger i westerns, til kavalleriet kommer, i dette tilfældet indtil venner og familie er "uddannede" i at være pårørende til et menneske med kræft.

Nødvendige livsomlægninger (ufærdig)

  • Må man køre bil som énøjet? Lovgivning osv.
  • Omlægning af habitus som følge af synsforringelsen
  • Hjælpemidler
  • Støttemuligheder
  • Pårørendes reaktioner
  • osv.

Selvbehandling 1

[følger - det er den kontroversielle del, der givet strider imod anatomisk medicin, skønt ofte baseret på sund fornuft; erfaringer modtages med glæde: kinesisk medicin, yoga, urter, opnåelse af ro, kost, fysisk manipulation af kroppen, motion, hvad som helst.]

Afgiftning af kroppen Ifølge Heilpraktiker Per W Hansen er alle sygdomme i kroppen mangelsygdomme. Manglende mineraler, vitaminer, selén, jod osv. forårsager nedsat eller svigtende funktion i rensende organer, hud, tarme osv., med defekter eller ophobninger af affaldsstoffer, tungmetaller o.lign. til følge. Indtagelse af rette mængder og typer stoffer bryder denne nedadgående spiral og hjælper kroppen tilbage til en tilstand, hvor organerne fungerer optimalt.

  • Se f.eks. Bionordics "afgiftningspakker"- http://www.bionordic.dk/page.asp?id=439&sprog=se

Meditation mod kræft BT 30/12 07 taler om forsøg på Herlev Hospital med meditation mod kræft. Lægerne forgøgler ikke, at det skulle være livsforlængende, men at det handler om specifikt at forbedre livskvaliteten hos kræftpatienter (hvilket i min verden er livsforlængende...) Der anvendes en meditationsform, som er uden regligiøs tilknytning. "Mindfulness Meditation", udviklet på Massachusetts Medical Center i USA, betegner en tilstand, hvor udøveren er bevidst om sine tanker i nuet, uden at bedømme eller vurdere disse. Metoden har været anvendt med gode resultater på mange forskellige diagnoser og lidelser.