Undersøgelser

Når man når hértil, at viden om Uveal Melanom er væsentlig, har man været igennem alt muligt hos en øjenlæge, så dén proces springer jeg over at beskrive.

Undersøgelse for Uveal Melanomi er gr. risikoen for metastasering gennem den optiske nerve noget, der skal foregå hurtigt. Hellere i dag end i morgen. På Rigshospitalet foretages operativ behandling af denne diagnose pt. kun hver torsdag, hvorfor forundersøgelser skal foregår i hverdagene op til: Manuelt indsyn i øjet, ultralyd og MR-skanning. PET og CAT-skan kan også foregå.

Med ultralyd vurderes det, om der er metastaser i leveren, lungerne og andre vitale steder. Det er en hurtig undersøgelse, som de fleste hospitaler kan foretage når som helst. Teknikken har været i brug siden fyrrene og anvendes indenfor mange områder til at afsløre hulrum, brud (på knogler, metal og lign.), former (f.eks. fosterscan) og konturer (f.eks. havbund). Hvad angår eftersporing af tumorer er der dog en grænse for, hvor små de kan være - ca. 1-1.5 cm. En ultralydsscanning, der ikke finder noget, er derfor ikke det samme som en frikendelse; er man først diagnosticeret med kræft, er det for resten af livet.

MR-scanning (MRI-scan på engelsk = Magnetic resonance imaging). MR-scanning er i stand til at se helt fine detaljer i bløddelene i kroppen og egner sig derfor godt til at afsløre tidlige (små) tumorer. Den tager en række snitbilleder af kroppen, på tværs af kroppen fra isse til fod, og i længderetningen både fra bryst til ryg og fra arm til arm; i sammenhæng fungerer disse billeder som en lille film, der gør det muligt for at se udstrækning og størrelse af bestanddelene i kroppen. Snarere end at skulle sammenligne enkeltbilleder er en læge således i stand til at spole frem og tilbage og danne sig et klarere billede af f.eks. en tumors omfang og placering.

CAT eller CT-scan er en roterende røntgenscanner (computed axial tomography), som er i stand til at tage røntgenbilleder af hele kroppen; ved hjælpe af computerteknologi kan disse helbilleder sammensættes til et 3D-billede af kroppen, som især tydeliggør knogleniveau. CAT-scanning anvendes ofte i sammenhæng med PET-scan i og med en sammenbygning af disse to teknologier i én og samme maskine.

PET-scanneren (Positron emission tomography) tager lige som MR-scanneren snitbilleder af kroppen, men dens billeddannelse er mindre præcis. Den arbejder ved at aflæse positroner (gammastråling), der undslipper en radioaktiv "kontrastvæske", indsprøjtet i årerne. Radioaktive isotoper er bundet til glucose-molekyler, som via blodet finder vej til aktive kræftceller, der labber sukkermolekyler i sig (fordi de har stort behov for energi til at vokse). Herved vil PET-skanneren pga. de samtidigt optagne radioaktive isotoper kunne aflæse placering og omfang af tumorerne. Men da kun meget aktive kræftceller bliver synlige, og uveale melanom-celler ofte vokser langsomt, kan en tidlig svulst i øjet "smutte" i en PET-scan, som et hospital lavede af andre grunde.

PET og CAT-billederne tilsammen laver et fuldt billede af kroppen, som er et ret nøjagtigt billede af kroppens indre med alle bløddele og knogler.

Kontrastvæsken har en radioaktiv halveringstid, der gør at radioaktiviteten sammen med almindelig urinering er neutraliseret og ude af kroppen inden for ganske få timer.

[NOTE: Sukker får altså kræftsvulster til at vokse!!]