Opdatering 1.1.2008
Ja, so much for at tage det roligt og skridt for skridt... men hvor kunne jeg have sparet mig for en masse vrede, hvis lægerne havde informeret om, hvad det er, de laver: Tidspunktet for udtagelse (31.12.2007 kl. 16.48) var det seneste tidspunkt, pladen bør tages ud på. Udregnet af radiologerne for, hvornår der har været stråling nok i øjet. Pladen blev udtaget 2 timer tidligere, fordi man frygtede et run på øjenafdelingen som følge af fyrværkeri.
Men hér kommer så det sjove spørgsmål, jeg efterfølgende stillede lægen: Når udstrålingsradius kun er 7.5 mm, hvordan kan det så være, at der skulle være en risiko for uhensigtsmæssig bestråling, hvis pladen blev siddende længere end til 16.48? Er det fordi pladen stråler i alle retninger - skulle den ikke kun udstråle i én retning; er bagsiden af pladen da ikke kapslet ind i bly eller andet, som forhindrer gennemstråling til rask væv?
"Nej, den er indkapslet i sølv. Det nedsætter stråling, men forhindrer det ikke."
Altså er rask væv i mors tinding blevet radioaktivt bestrålet - i en afstand på nogle få milimeter, men logikken siger, at det har en betydning - pladen skal ud, fordi den ellers bestråler for meget rask væv. Så, hvilken betydning? Ved nogen, hvilken betydning det har - for min mor? Eller er min mor atter blevet reduceret til statistik i den store og globale kamp om at komme først med en kur mod kræft? "Vi sigter direkte på tumor og håber, at der ikke sker ned med omgivelserne - og hvis der sker noget, så kan vi ikke påvise en direkte forbindelse til brugen af metoden, men vil blot tage det med i statistikken over brugen af denne metode? Som er den måde, statistikken i dag er blevet til!"
Endnu et produkt af den strengt videnskabelige metode - opstilling af hypotese, forsøg på at modbevise hypotesen, det umodbeviselige er dagens sandhed: Bestråling af øjet eller fjernelse af øjet giver 50% overlevelse blandt uveal melanomdiagnosticerede, og sådan har det været siden pladebestråling blev taget i brug i øjet i 60'erne. Overlevelsesstatistikken er ikke blevet bedre - lægerne anvender den, fordi de ikke ved bedre.
Herefter spurgte jeg lægen, hvad hospitalet anbefalede af forholden efterfølgende behandlingen: "Gå hjem og fortsæt med at leve, som du altid har levet". Og så talte han nedsættende om anti-oxidanter - "vi troede, det var et mirakelmiddel, men det viste sig ikke at være det"... Det eneste, jeg havde sagt, var, at der måske var noget, som kunne have en positiv effekt - mineraler, vitaminer osv. Hvad er det, de er så bange for, lægerne?
Jeg begynder at forstå, hvordan det kan være, at Danmark har den højeste dødelighed indenfor behandling af kræftdiagnoser*: Hvis man anbefaler, at diagnosticerede går hjem og ikke ændrer noget som helst, er det det samme som at sige, at lægerne ikke tror, der er noget at gøre, UD OVER dén behandling, de selv udfører - kræftdiagnosticerede har intet ansvar for deres kræft, kræften har intet at gøre med måden, man lever på!
Det er ikke dumt. Det er direkte ubegavet! Hvor kommer sygdomme fra? Ned fra himlen? Er det ond vilje fra skæbnen - bare noget, der sker? Og der er ingen regulære forklaringer på, hvorfor kræftforekomsten stiger over hele verden? Når lægerne ikke ved hvorfor, så ved ingen det?!
Livsstilssygdomme hedder et moderne begreb. Sygdomme som "resultat" af måden, man lever og har levet på. Ikke noget med at placere en skyld - men som forklaring på, at der er en sammenhæng med måden, livet leves på: Forsager man forestillingen om, at sygdomme er skæbnens indgriben, er det så ikke lige for at tænke, at enhver sygdom er et resultat af måden, man lever på? Uanset om perspektivet er den enkeltes liv, eller det miljø man lever og arbejder i?
Der er mange ting, som er svære for den enkelte at ændre på - f.eks. forurening af luft og vand - men der er også mange ting, som ER indenfor den enkeltes kontrol: kosten, stress, livssyn, selvindsigt... Og det er dét, som lægerne afviser kunne have en betydning for den diagnosticeredes fremtid og livskvalitet og/eller helbredelse: En afvisning af, at en omlægning af nogen af bestanddele af livet kunne have en betydning. Og DET er ubegavet!
* Overdødelighed blandt cancerpatienter i Danmark er måske, måske ikke korrekt - der er uenighed om, hvordan tallene skal vurderes, fordi visse lande kun har indberettet 9% af deres cancerdiagnosticerede, mens tallet er 100% for andre, f.eks. Danmark - men da mortalitet udregnes statistisk, må enhver indberetningsprocent rumme den samme statistik som helheden, sådan at forstå at kun 100% indberetning er præcis statistik, mens mindre ikke nødvendigvis er upræcis, den er blot ikke fuldstændig verificeret og kan variere fra resultatet af fuldt statistisk materiale.
[citat]:
Lunge: 7,9 (gennemsnit: 10,2).
Dårligste: Danmark, 7,9. Bedste: Island 14,7
Æggestok: 32,3 (gennemsnit: 34,2).
Dårligste: England, 30,3. Bedste: Østrig, 42,8
Prostata: 47,7 (gennemsnit: 73,9).
Dårligste: Danmark, 47,7. Bedste: Østrig, 84,9
Colorektal: 49,3 (gennemsnit: 53,5).
Dårligste: Polen, 38,8. Bedste: Schweiz, 59,7
Bryst: 77,5 (gennemsnit: 79,5).
Dårligste: Tjekkiet, 69,3. Bedste: Island, 87,6
Hodgkin’s: 79,6 (gennemsnit: 80,1).
Dårligste: Nordirland, 74,0. Bedste: Norge, 83,9
Hudkræft: 85,1 (gennemsnit: 85,4).
Dårligste: Polen, 63,0. Bedste: Nordirland, 92,1
Testikel: 94,7 (gennemsnit: 95,5).
Dårligste: Polen, 92,1. Bedste: Malta, 98,3
I følgende indlæg fra en cancerdiagnosticeret citeres en overdødelighed på 10% blandt danske cancerpatienter, som muligvis hviler på en upræcis statistik, men resten af indlægget (i ugeskrift for læger) omtaler en skræmmende mangel på forskningsmidler i Danmark, ikke mindst på cancerområdet. Ugeskrift For Lægers daværende formand udtalte, at "Det er en grundlæggende borgerret i Danmark, at vi har lige adgang til at modtage en behandling, der er videnskabelig dokumenteret", mens anæstesilæger siger, at et fald til 50% dødelighed på intensivafdelingerne snarere end "dokumenteret forskning" tilskrives "god gammeldags fornuftig tænkning, videnskabelig indsigt og retrospektive opgørelser". En general anke imod gamle læger, der ikke er i stand til at tænke uden for kassen og se på øjeblikkets behov, men holder med alle midler holder fast i gamle læge-dyder som 100% dokumentation for alt!
