Ventetid: Veluddannede får bedre kræftbehandling

oversigt:
- Veluddannede får bedre kræftbehandling, Nyhedsavisen 30/1 08
- Stor ulighed i kræftbehandling, Kristelig Dagblad 28/1 08
- Dårligst stillede venter længst, Kræftens Bekæmpelse, 25/1 08
- Forsinkelse af cancerdiagnostik i præhospitalsfasen, Rikke Pilegaard Hansen, ph.d-afhandling
---

Veluddannede får bedre kræftbehandling

Klasseforskel • Kvinder, som frygter at have kræft, har større chance for at overleve, hvis de har en lang uddannelse og en høj indkomst. Det viser en ny ph.d.-afhandling fra Århus Universitet ifølge Kristeligt Dagblad. Kvinderne sendes videre til yderligere undersøgelser og diagnosticeres hurtigere end andre kvinder. "Måske er de bedre til at redegøre for deres symptomer, er mere på bølgelængde med lægen, og i sidste ende slår i bordet," siger forfatteren Rikke Pilegaard Hansen til Kristeligt Dagblad.
--

Stor ulighed i kræftbehandling
Kristeligt Dagblad
28. jan 2008

Økonomisk velstillede kvinder kommer hurtigere i behandling for kræft, hvorimod dårligste stillede venter længst. Kræftens Bekæmpelse mener, at uligheden er voksende.
Veluddannede og velbjærgede kvinder, der går til deres praktiserende læge, fordi de frygter at have kræft, bliver hurtigere sendt videre til yderligere undersøgelser end de dårligt stillede kvinder. Når de først er inde i systemet, bliver de også hurtigere udredt og diagnosticeret end andre, og dermed er deres chancer for at overleve bedre.

Det viser en ph.d.-afhandling lavet af Rikke Pilegaard Hansen fra Aarhus Universitet.

– Den sociale ulighed er især tydelig for kvindernes vedkommende. Økonomisk velstillede kvinder har det korteste forløb, og det kan måske skyldes, at de er bedre til at redegøre for deres symptomer, er mere på bølgelængde med lægen og i sidste ende slår i bordet, siger Rikke Pilegaard Hansen.

Også velstillede mænd har et fortrin, men der går alligevel længere tid, før de får en henvisning – måske fordi de underspiller deres symptomer, vurderer Rikke Pile-gaard Hansen.

– Undersøgelsen er et signal til lægerne, om at vi ikke har så lige adgang til behandling, som vi går og tror, siger Rikke Pilegaard Hansen.

Tidligere har en undersøgelse af brystkræftpatienter vist samme tendens. Nemlig at de veluddannede kvinder med gode indtægter får diagnosen stillet tidligere end andre, fordi de er mere opsøgende, og fordi de også hyppigere end de dårligst uddannede deltager i screeninger.

Direktør i Kræftens Bekæmpelse Arne Rolighed er opmærksom på problemet, der også præger hans egen organisation, hvis tilbud om rådgivning og information i højere grad bliver brugt af middelklassen end de dårligst stillede.

– Undersøgelsen bekræfter en formodning, vi har haft længe, nemlig at de, der har penge, intellektuelt og menneskeligt overskud, kommer hurtigere til frem for de fattige. Mest grotesk kommer det til udtryk, når det handler om penge. De, der har råd eller har en forsikring, køber sig til en hurtig scanning eller røntgenundersøgelse på det private sygehus, siger Arne Rolighed.

Han mener, de praktiserende læger i højere grad må bede de bedre stillede klare sig selv og så bruge flere ressourcer på de socialt svageste. Men den går ikke, siger formand for de praktiserende læger, Michael Dupont.

– Den besked giver man kun en gang til en gymnasielærer, så ser man aldrig hende mere. Men lægerne kan blive endnu bedre til at være opmærksomme på de dårligst stillede og i højere grad lytte til deres symptomer samt præsentere dem for behandlingsmuligheder og det frie sygehusvalg, siger Michael Dupont.

Kræftens Bekæmpelse er netop ved at flytte sine rådgivninger helt ud på hospitalsafdelingerne for at få de patienter i tale, der ikke søger informationer på internettet eller rejser til nærmeste by for at få rådgivning.

Læs også

Bendtsen: Rejs de svage, men knæk ikke de stærke Hovedstaden kan ikke levere akut kræftbehandling

af Karin Dahl Hansen
dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk

--
Artikel hos Kræftens Bekæmpelse under overskriften
"Dårligst stillede venter længst"

Af journalist Mai Brandi Ludvigsen25-01-2008

Over halvdelen af alle kræftpatienter venter mere end 98 dage fra første symptom til behandlingen går i gang. Det korteste forløb har økonomisk velstillede kvinder, som kommer hurtigere igennem hos både den praktiserende læge og i sygehusvæsenet sammenlignet med patienter med lille formue og lav uddannelse. Det viser en ny ph.d. afhandling, som også gør op med forestillingen om, at mænd er længere tid om at gå til lægen end kvinder.

Det er ikke helt lige meget, hvem man er, når det gælder om hurtigt at få behandlet sin kræftsygdom. Ifølge en ph.d.

Rikke Pilegaard Hansen har i sin ph.d. afhandling samlet oplysninger om alle nydiagnosticerede kræftpatienter i Århus Amt fra 1. september 2004 til 31. august 2005.

afhandling, der bygger på oplysninger om samtlige nydiagnosticerede kræftpatienter i Århus Amt over en etårig periode, er der en betydelig social ulighed i ventetid på kræftbehandling.

-Den sociale ulighed er især tydelig for kvindernes vedkommende. Økonomisk velstillede kvinder havde det korteste forløb, og det kan måske skyldes, at de har nogle ressourcer, der gør, at de nemmere bliver forstået af lægen og systemet. Det er kun noget, vi kan gisne om, men der må være nogle knapper, de kan trykke på, som andre ikke har, vurderer læge Rikke Pilegaard Hansen fra Forskningsenheden for Almen Praksis på Århus Universitet.

Mænd er ikke længere tid om at gå til lægeI afhandlingen gør Rikke Pilegaard Hansen samtidig op med forestillingen om, at mænd er længere tid om at finde hen til den praktiserende læge, hvis de har symptomer på alvorlig sygdom. Der er ingen forskel på kvinder og mænd i den henseende, og samlet set ventede halvdelen af patienterne i mere end 21 dage, før de tog kontakt.

Resultaterne er overraskende, fordi tidligere forskning har vist, at mænd er længere tid om at kontakte deres praktiserende læge. Måske ville der også være noget om snakken, hvis de ikke havde et bagland til at presse på, vurderer Rikke Pilegaard Hansen.

-Mange har en ægtefælle, der kan presse på og sørge for, at de kommer af sted. Det tror vi har en vis betydning, siger hun.

Til gengæld går der ofte længere tid, inden mænd får en henvisning til at komme videre i systemet. Også her kan Rikke Pilegaard Hansen kun komme med gisninger, men en mulig forklaring kan være, at mænd underspiller deres symptomer.

Alt for mange venter alt for længeSer man på den samlede ventetid – både den som skyldes patienten selv, den praktiserende læge og sygehuset – ventede over halvdelen af patienterne i 98 dage eller mere, fra de mærkede første symptom, til behandlingen gik i gang. Langt størstedelen af ventetiden opstod efter, at den praktiserende læge havde henvist patienten til udredning på et sygehus.

-Problemet er først og fremmest manglende logistik, koordination og samarbejde i sygehusvæsenet. Selv om mange patienter er for længe om at opsøge lægen, er det primært i systemet, der skal ske forbedringer, hvis den samlede ventetid skal ned. Heldigvis er det jo også det, der bliver fokuseret på i øjeblikket, siger Rikke Pilegaard Hansen.

[mere om ventetider]
--
fra Dansk Selskab For Almen Medicins omtale af ph.d.'en i 2006:

Rikke Pilegaard Hansen

"Forsinkelse af cancerdiagnostik i præhospitalsfasen"

Projektbeskrivelse

Tidlig diagnostik er en af forudsætningerne for en forbedret overlevelse af cancersygdomme.
Tidlig diagnostik opnås fortrinsvist ved at reducere forsinkelsen fra symptomdebut til diagnosen stilles (diagnostisk delay). Dette delay kan tilskrives patienten, den primært udredende læge og ventetider på kliniske/parakliniske undersøgelser (systemdelay). Der er stærkt mangelfuld viden om faktorer, der er associeret med forløbet af den præhospitale cancerdiagnostik. Formålet med projektet er at analysere associationer mellem forsinkelse af udredning af cancerpatienter i præhospitalsfasen og karakteristika hos patient, sygdom, primært udredende læge og sundhedsvæsen. I projektet oprettes en database med henblik på at belyse og operationalisere det præhospitale diagnostiske forløb. Det konstaterede delay (fordelt på patient-, læge- og systemdelay) sættes i relation til udvalgte karakteristika hos patient (sociodemografiske faktorer, socialt netværk, mestringsstrategier mv.), sygdom, primært udredende læge (praksis-organisation, præ- og postgraduat uddannelse, ydelsesmønster mv.) og sundhedsvæsenet i øvrigt.
Projektet inkluderer samtlige nydiagnosticerede cancerpatienter i Århus Amt i en 1-årig periode (cirka 3000 patienter). Oplysninger indsamles via eksisterende registre (Patient Administrative System, Sygesikringsregisteret, Patologiregisteret), via spørgeskemaer til patienter og praktiserende læger samt oplysninger fra behandlende sygehusafdelinger. Projektet forventes at bidrage med viden, der kan målrette indsatsen for en forbedret fremtidig organisation af den præhospitale diagnostiske indsats (f.eks. via tilrettelæggelse af oplysningsvirksomhed og efteruddannelse for praktiserende læger). Databasen vil endvidere kunne danne grundlag for senere studier af cancerforløb for udvalgte patient- og diagnosegrupper - f.eks. i relation til at forudsige prognose, rehabilitering og palliativt forløb.
Stadie i projektforløb
Ph.d.-projekt. Dataindsamling er afsluttet primo 2006. Analysearbejde pågår.
Vejledere

• Frede Olesen, Forskningsleder, adj. professor, speciallæge i almen medicin
• Jens Søndergaard, Seniorforsker, speciallæge i almen medicin og klinisk farmakologi
• Henrik Toft Sørensen, Professor, overlæge

Rikke Pilegaard Hansen, læge, ph.d.-studerende. Forskningsenheden for Almen Praksis, Vennelyst Boulevard 6, 8000 Århus C. Tlf.: 89 42 60 29/22 34 58 05. E-mail: rph@alm.au.dk

de 5 sorgreaktioner, sorgprocessen og krisens 4 faser

SORGREAKTIONER

Når man får at vide, at man skal dø eller er i fare for at miste livet, står foran et langt fængselsophold, oplever at være pårørende til én som muligvis skal dø "før tid", eller pludselig mister en partner, forælder, barn, eller måske sit arbejde eller hele sin formue, kan man opleve at føle sorg.
Elisabeth Kübler-Ross, en fremtrædende forsker udi dødsprocessen, har lavet en opdeling af sorgen i 5 stadier:
1. Benægtelse - man afviser, at det kan være rigtigt.
2. Vrede - man bliver vred over, at sådan noget kan overgå én - "hvorfor mig?".
3. Forhandling - man forsøger at holde det uværgelige på afstand - "lad mig leve, indtil jeg har...".
4. Nedtrykthed - man begynder at indse, at man er udenfor kontrol - "det kan også være lige meget, det hele"
5. Accept - man indser, at det er sådan tingenes tilstand er nu - "det skal nok gå alt sammen".
SORGPROCESSEN:

1. En frigørelse fra fortiden - ved at erkende tabets betydning i alle dets nuancer, blive realistisk.
2. En genetablering i nutiden - placering i den nye hverdag og det omgivende miljø for at kunne manifestere nyt liv og mod til at se fremad mod nye mulighed og veje.
3. En oplevelse af at have en fremtid - med nye muligheder, nye veje.
Et sorgforløb er dog ikke det samme som en krise. I et sorgforløb kan man komme i krise flere gange, afhængig af om der opstår nye tab eller trusler om tab oven i det, man allerede har mistet, hvilket kan være med til at forlænge varigheden.
Det kan være en lang og sej proces, som kan opleves meget voldsom, så voldsom at man kan føle sig ”ude af sig selv”. Sidstnævnte kaldes ”krisetilstanden”, såfremt man er så meget ude af sig selv, at ens almindelige problemløsningsevne ikke rækker.

KRISENS 4 faser:

1. Chokfasen er meget kort. Her bruger man al sin psykiske energi på at orientere sig i tilværelsen. Det kan vare fra nogle timer til et par dage, for derefter at overgå til reaktionsfasen.

2. Reaktionsfasen er mindre kaotisk og kan vare fra et par uger til flere måneder. Symptomer kan være: Søvnforstyrrelser, appetitløshed, kropslige forstyrrelser, behov for følelsesdæmpende midler som alkohol eller medicin, eller den kan optræde som forskellige udtryk for angst.

Denne fase er præget af sorgreaktioner og sorgarbejdet begynder. Sorgprocessens vekselvirkning mellem fortid, nutid og fremtid gør, at en bearbejdning finder sted: Smerten opleves at kunne holdes på afstand i kortere eller længere periode, der giver plads til konstruktivt arbejde og foretagsomhed og fører over i bearbejdningsfasen.

3. Bearbejdningsfasen, hvor man finder en eller anden form for stabilitet og så småt begynder at se fremad. Varighed fra 6 mdr. til et år.

4. Nyorienteringsfasen indebærer, at smerten over det tabte opleves at forsvinde eller være under kontrol.

HJÆLP TIL SORG OG KRISE

Når kriserne indtræffer i sorgprocessen, kan det være hensigtsmæssigt at få hjælp til at skabe overblik. Alt efter hvad man er disponeret for, kan dette ske ved (for blot at nævne nogle få muligheder): motion, massage, guidet meditation, visualisering, psykoterapi eller medicinering. Angst- og smertedæmpende selvmedicinering som f.eks. alkohol kan være med til at forlænge sorgprocessen, fordi man uden udefrakommende hjælp til bearbejdningen og skabelse af overblik kan risikere at fastholde smerten - den smerte ved tabet, som må ud, for at man kan komme frem til at acceptere sit nye liv.

[tak til marianne H på mandala.dk for hele afsnittet om krisen]