C-vitaminindsprøjtninger

I dag er snart 8 år efter opdagelse og behandling af uveal melanom i øjet. Og knap 2 år efter opdagelsen af nye tumorer - i leveren.

De sidste to år har budt på C-vitaminindsprøjninger på Lyngby Hovedgade, kostændringer, større bevidsthed om sammenhængen mellem livsførelse og "mad til kræften" og to hele og en afbrudt kemoperiode - afbrudt, fordi hun nu er opgivet af lægerne, der ikke ser at kemoen virker.

Faktum er dog, at hun er her endnu. Og selvom vi ikke kan påvise en direkte forbindelse mellem forandringer/behandlinger og hendes fortsatte væren i livet, er det helt tydeligt, at hun i dag værdsætter alt, hun har overskud til at prøve af.

Hun er blevet indvendigt dygtig til at mærke, om noget er godt eller ikke godt for hende - hvilket de fleste mennesker ikke normalt går rundt og tænker på. Det er derfor ikke usandsynligt, at hendes ændrede holdninger til sammenhængene imellem liv og sygdom er medvirkende årsag til, at hun endnu lever.

Jo, hun ØNSKER at være her, men hun ér nok blevet mere af en "hård hund". At være cancerpatient gør, at man paradoksalt nok skal være meget stærk for ikke at bukke under for frygt, smerte og lidelse. At være patient i et så intensivt behandlingsforløb som hendes gør samtidig, at man må disponere sin energi særdeles fornuftigt. Desværre tudede lægerne hende ørerne fulde med "forbud" mod at gøre noget, der kunne forhindre kemoen i at virke.

Påpegelse: Kemo er SUPERGIFTIG for kroppen og indgives i kontrollerede dosis på kanten af, hvad der slår én ihjel. Dør man i et kemoforløb, er det næppe af kræften, da lægerne ikke giver kemo til patienter, som de ikke tror har en chance for at overleve.

Påpegelse: Der er kemo, og så er der eksperimentel kemo. Det første kender man stort set effektivitetsgraden af på kendte kræftformer; det andet kender man ikke effekten af, og ønsker derfor ikke at patienter skal tilsmudse resultaterne af forskningen ved at indtage andre ting...

Min mor valgte at lytte til lægerne igennem to omgange kemo 2  gange, før hun gik andre veje. Hendes frygt for at dø gjorde, at hun ikke formåede at indtage andre oplysninger, som kunne modsige lægernes evidens.

Påpegelse: Der er MEGEN anden evidens end dén Sundhedsstyrelsen og danske onkologer underbygger deres behandlinger med. Læs "Når diagnosen er KRÆFT" af Inge Kellermann. Heri er samlet en væsentlig del af den kræftbehandling, som Sundhedsstyrelsen undgår at beskæftige sig med.

Intravenøs indsprøjtning af C-vitamin gav hun sig endelig hen til at forsøge sig med. Og har siden konstateret, at hun føler sig stærkere efter hver behandling.

Påpegelse: Intravenøs C-vitamin (og det SKAL være højdosis indsprøjning) fungerer som pro-oxidant i cellerne, hvilket giver immunforsvaret adgang til at nedkæmpe maligne celler. Det er ikke i sig selv en kur mod kræft. Kroppen skal samtidigt understøttes i at opbygge sit immunforsvar, hvilket gør det mere end væsentligt, at man assisterer den ved at holde sin stress og frygt nede og spiser basisk og sover godt og motionerer. Lige som hvis man holdt ferie på den gode måde.

Der er ingen mirakler i kræftbehandlingen. Ud over at vågne op til endnu en dag, hvor man fortsat har lyst til at være her.

Dødsdømt og nægtet udenlandsk behandling, betalte selv og blev raskmeldt

Jeg kunne også have brugt "Bliv Din Egen Professionelle Patient" eller "Tro Først Og Fremmest På Dig Selv" som overskrift, men det er jo dét, jeg siger hele tiden.

NYHEDSAVISEN 2/2 08

Foto: Thomas Arnbo/Avisen.dk

Kræftpatient trodsede systemet og blev kræftfri

Lægerne nægtede at sende kræftsyge Marie Fjellerup til udlandet. Så betalte hun selv – og blev kræftfri.

• Staten vil ikke betale for Maries liv

Danske læger kunne ikke hjælpe hende. Da hun bad om at blive sendt til Tyskland, fik hun blankt nej. Med en kræftsyg lever og 70.000 lånte kroner tog Marie Fjellerup til sidst af sted på egen hånd i oktober 2006. For tre uger siden viste en skanning, at den tyske behandling har gjort hende helt fri for kræft.

»Hvis jeg var blevet i Danmark, var jeg måske død nu,« siger 46-årige Marie Fjellerup.

I 2005 fik hun den nedslående besked, at hun havde kræft i leveren og knoglerne.

Marie Fjellerups læger ville kun behandle hende med traditionelle metoder, fordi de vurderede, at hun var for hårdt ramt til nyere teknikker. Den traditionelle behandling kunne i bedste fald holde sygdommen nede.

Men Marie Fjellerup fandt ud af, at universitetshospitalet i Frankfurt, Tyskland, tilbyder en nyere behandling – såkaldt regional kemoterapi. Problemet var blot, at det danske sundhedsvæsen nægtede at betale for behandlingen i Tyskland.

»De danske læger havde en holdning om, at de tyske lægers resultater var for gode til at være sande. De sagde, at den type behandling var meget farlig,« siger Marie Fjellerup.

Da også Sundhedsstyrelsen afviste at hjælpe hende, tog hun sagen i egen hånd, lånte 70.000 kroner og tog til Tyskland.

Efter bare to behandlinger med den nye teknik, var kræften i leveren formindsket med en tredjedel. I et desperat forsøg på at få penge til flere behandlinger, kontaktede Marie Fjellerup igen de danske myndigheder, og endelig sagde de ja til at betale for resten af hendes behandlinger i Tyskland.

10. januar blev hun erklæret kræftfri, og er nu snart klar til at vende tilbage til sit arbejde efter to års sygemelding.

»Jeg er fuldstændig vanvittig lykkelig for, at Sundhedsstyrelsen til sidst gik med til at betale. Men andre bør ikke skulle kæmpe, som jeg har gjort,« siger Marie Fjellerup.

Af: Per Thiemann (Journalist)