lørdag den 2. februar 2008

Dødsdømt og nægtet udenlandsk behandling, betalte selv og blev raskmeldt

Jeg kunne også have brugt "Bliv Din Egen Professionelle Patient" eller "Tro Først Og Fremmest På Dig Selv" som overskrift, men det er jo dét, jeg siger hele tiden.

NYHEDSAVISEN 2/2 08

Foto: Thomas Arnbo/Avisen.dk

Kræftpatient trodsede systemet og blev kræftfri

Lægerne nægtede at sende kræftsyge Marie Fjellerup til udlandet. Så betalte hun selv – og blev kræftfri.

• Staten vil ikke betale for Maries liv

Danske læger kunne ikke hjælpe hende. Da hun bad om at blive sendt til Tyskland, fik hun blankt nej. Med en kræftsyg lever og 70.000 lånte kroner tog Marie Fjellerup til sidst af sted på egen hånd i oktober 2006. For tre uger siden viste en skanning, at den tyske behandling har gjort hende helt fri for kræft.

»Hvis jeg var blevet i Danmark, var jeg måske død nu,« siger 46-årige Marie Fjellerup.

I 2005 fik hun den nedslående besked, at hun havde kræft i leveren og knoglerne.

Marie Fjellerups læger ville kun behandle hende med traditionelle metoder, fordi de vurderede, at hun var for hårdt ramt til nyere teknikker. Den traditionelle behandling kunne i bedste fald holde sygdommen nede.

Men Marie Fjellerup fandt ud af, at universitetshospitalet i Frankfurt, Tyskland, tilbyder en nyere behandling – såkaldt regional kemoterapi. Problemet var blot, at det danske sundhedsvæsen nægtede at betale for behandlingen i Tyskland.

»De danske læger havde en holdning om, at de tyske lægers resultater var for gode til at være sande. De sagde, at den type behandling var meget farlig,« siger Marie Fjellerup.

Da også Sundhedsstyrelsen afviste at hjælpe hende, tog hun sagen i egen hånd, lånte 70.000 kroner og tog til Tyskland.

Efter bare to behandlinger med den nye teknik, var kræften i leveren formindsket med en tredjedel. I et desperat forsøg på at få penge til flere behandlinger, kontaktede Marie Fjellerup igen de danske myndigheder, og endelig sagde de ja til at betale for resten af hendes behandlinger i Tyskland.

10. januar blev hun erklæret kræftfri, og er nu snart klar til at vende tilbage til sit arbejde efter to års sygemelding.

»Jeg er fuldstændig vanvittig lykkelig for, at Sundhedsstyrelsen til sidst gik med til at betale. Men andre bør ikke skulle kæmpe, som jeg har gjort,« siger Marie Fjellerup.


Af: Per Thiemann (Journalist)

3 kommentarer:

mai nielsen sagde ...

Jeg har også leverkræft (tumor 7 cm.) og er blevet opereret for 3 uger siden uden resultat, hvor de i Odense troede at kunne fjerne kræften, men lukkede mig blot igen. Jeg har tidligere fået af vide, at min kræft ikke var modtagelig for kemo, og det er så det sidste de nu tilbyder mig i Vejle (kun livsforlængende). Derfor søger jeg al den imformation jeg kan om behandling
i udlandet - Hvordan griber jeg det an ? Jeg har fået en meget negative reaktion da jeg spurgte om second opinion.

kenneth krabat sagde ...

Kære Mai,

jeg ville overhovedet ikke tøve, ikke 5 minutter, men tage kontakt til Universitetshospitalet i Frankfurt og spørge, hvornår du kan komme til test og evt. i behandling. Af sted, søster. Der er ingen garantier, men at sidde på den flade og lade det danske sundhedssystem lege Vi-alene-vide... det bliver du ikke rask af.

Vær sød at lade andre vide, hvad du gør og hvordan det går - hér eller et andet sted.

Held er noget man rækker efter. Ræk.

kk

baher sagde ...

hej Mai Nielsen har du taget kontakt til universitetshospitalet i Frankfurt?

Er der nogen der har hørt noget om det ? har tænkt mig at gøre det samme pga min far har fået leverkræft...
skriv evt. til rehaby3@homail.com