Forud for undersøgelsen blev øjet dryppet med belladonna, så pupillen åbnede sig helt (musklerne slapper af). Efter en del ventetid blev mor kigget i øjet af en yngre øjenlæge.
Man vil først om 3 måneder kunne se, om tumoren er begyndt at skrumpe. Hvad lægen så efter, står ikke klart. Hun kommenterede suturen, der generer mor en smule - ikke egentlige smerter, men en fornemmelse som af konstant at have noget i øjet: "De opløser sig selv inden for kort tid."
Mor havde nogle spørgsmål - om hun måtte bruge make-up, fordi hun er træt af at se så bleg ud. Det måtte hun godt. Og hun ville gerne have en kopi af journalen, fordi hendes øjenlæge ikke vil foretage sig noget, før han ved, hvad han dealer med.
Jeg har læst om nogle eksperimentalforsøg med lægemidlet Avastin i forbindelse med øjecancer - det kan lukke de blodårer, som føder en tumor - men i følge lægen er denne tumor helt, som den skal være; eksemplarisk var ordet.
Øjet skal fortsat dryppes med binyrebarkhormon - Spersadex; faktisk hver dag frem til næste 3-månederstjek. Jeg havde læst på nettet, at dette stof må man ikke bruge mere end max 10 dage i rap, fordi der er risiko for, at øjenlågshuden bliver papirtynd. Men lægen sagde, at det i følge deres erfaringer aldrig er sket for nogen - og at dét måtte være godt nok argument.
Jeg har derfor lavet et selvstændigt indlæg om Spersadex Comp.
Da jeg nævnte min usikkerhed omkring midlet for mor - at det kan have alle mulige bivirkninger, f.eks. at årsagen til lægens vurdering af trykket i hendes øje som værende normalt er en forudsætning for anvendelse af Spersadex, og ikke kun en positiv, postoperativ ting - blev hun skide irriteret. Det kan tænkes, at hun er ved at nå grænsen for min skepticisme - mine forsøg på at gennemtrænge den mur af forklaringsuvillighed og arrogant autoritet, som omgiver lægerne. Men så må det være sådan. Hun behøver at stole mere på lægerne end på noget, der ikke har meldt sig på banen endnu. Og det er helt i orden for mit vedkommende - men det afslutter ikke min opgave med at oplyse hende om andre veje og muligheder. Vi er nok først kommet i gang - så spørgsmålet er, om jeg kan tage nogen steder (rejse udenlands uden internet).
Da jeg nævnte min usikkerhed omkring midlet for mor - at det kan have alle mulige bivirkninger, f.eks. at årsagen til lægens vurdering af trykket i hendes øje som værende normalt er en forudsætning for anvendelse af Spersadex, og ikke kun en positiv, postoperativ ting - blev hun skide irriteret. Det kan tænkes, at hun er ved at nå grænsen for min skepticisme - mine forsøg på at gennemtrænge den mur af forklaringsuvillighed og arrogant autoritet, som omgiver lægerne. Men så må det være sådan. Hun behøver at stole mere på lægerne end på noget, der ikke har meldt sig på banen endnu. Og det er helt i orden for mit vedkommende - men det afslutter ikke min opgave med at oplyse hende om andre veje og muligheder. Vi er nok først kommet i gang - så spørgsmålet er, om jeg kan tage nogen steder (rejse udenlands uden internet).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar